Hundeparker i København & omegn
Som hundeejer i København er belejligt at vide hvor man kan lade sin hund løbe frit. Både fordi det mange offentlige steder ikke er tilladt og fordi man som københavner hundeejer ikke altid har en stor baghave, hvor ens hund kan løbe frit.
Du kan finde mange artikler om tilgængelige hundeparker, hundeskove og hundestrande i København og omegn – så i stedet har vi samlet vores personlige favoritter.
Inden du læsere videre, så har vi en fælles anbefaling til fritløbsområdet på Christianshavns Vold, som er det perfekte sted at tage din hund til, hvis du alligevel svinger forbi Hunni (eller hvis du bor i nærheden)
Hundeparker i København og omegn
Hvis du ikke har tid/lyst til at nærlæse, så se listen over vores favoritter her:
Christianshavn: Christianshavns Vold – fritløbsområdet (ikke indhegnet)
Christianshavn/Amager: Hundeparken på Vermlandsgade (indhegnet)
Valby: Søndermarken & Valby parken
Østerbro: Hundegården i fælledparken
Amager: Naturpark Amager
Hellerup: Bernstoffsparken
1. Søndermarken og Valby parken
Ida og Ellen (jack russel terrier) bruger Søndermarken eller Valby parken afhængigt af sæsonen. Om vinteren fortrækker de Søndermarken hvor Ida kan købe en kop kaffe med på turen og Ellen kan slukke tørsten ved den vandhane der er stillet til rådighed.
Om sommeren er Valby parken ideel med sine lange strækninger og selvfølgelig hundestranden, som Ellen elsker!
2. (Dyrehaven) og hundegården i Fælledparken
Louises hund Trille (welsh springer spaniel) kan desværre ikke lide andre hunde og derfor fungere hundeparker osv. ikke. I stedet går de lange ture med deres flex line eller sporline i dyrehaven, hvor Trille elsker at kunne få ekstra line og snuse til, tja faktisk alt. Dyrehaven er smuk året rundt, og giver mulighed for mindre stier uden for meget trafik. Man skal have hunde i snor i dyrehaven, hvilket også mindsker chancen at Trille møder andre hunde som ikke er i snor.
Når Louise passer Hugo (puddelblanding) elsker hun at udnytte hans udadvendte personlighed og tage ham med i hundegården i fælledparken på Østerbro. Der ligger 2 hundegårde i fælledparken og Louise vælger egentlig bare den tætteste afhængigt af hvilken vej de går. Der er altid rig mulighed for at tage en kaffe med to-go og sætte sig på en af de bænke som står i hundegårdene.
3. Naturpark Amager
Lines blide kæmpe Alfred (labradoodle) er reaktiv og en smule følsom. Men Line har erfaret at Naturpark Amager har god plads til at Alfred kan gå og snuse i fred. Dertil ligger det “tæt” på skydebanen og derfor kan de også træne hans reaktion på høje lyde.
Lille ekstra tip: Line bruger hundetræner fra Alix & The Pack, med fokus på Alfreds reaktive adfærd.
4. Bernstoffsparken
Nana og hendes hund Vega (mops) er nogle rigtig Københavnerpiger fra indre by, så når de bliver træt af forstovsgåture tager de gerne turen ud til Bernstoffsparken. Her er alt hvad de har brug for: kiosk, bænke, vandpost til hunde og nogengange er der endda hundestræf, hvor Vega kan lege med andre mops hunde.
Min hund kan ikke lide andre hunde
Det også vigtigt at pointere, at det ikke er alle hunde som behøver at komme i hundeparker. Hvis din hund ikke kan lide andre hunde eller hvis du gerne vil holde lidt tilbage med socialiseringen – så er det også helt okay. Din hund kan sagtens leve en lykkeligt hundeliv uden hundeparker.