Gratis fragt over 499,-

30 dages returret

Hurtig levering

0
Indkøbskurv
0,00 DKK

Hvad kan hunde ikke tåle?

Du har sikkert hørt, at der er nogle fødevarer, som er direkte giftige for din hund – og det er helt rigtigt.
Se nogle af de fødevarer her

Det kan din hund IKKE tåle:

Listen er længere og flere grøntsager må din hund kun få i små mængder.

Hvorfor må min hund ikke spise overstående?

Chokolade
Det stof i chokolade, som er giftigt for hunde hedder theobromin. Kakao, madlavningschokolade og mørkchokolade har de højeste mængder. Mælkechokolade og hvid chokolade har de laveste.

Løg og porre
Løg af alle slags, og især hvidløg, indeholder stoffer, som kan påvirke hundens blodlegemer. Store mængder kan forgifte hunden.

Vindruer og rosiner
Alle former for rosiner og vindruer kan give hunden akut nyresvigt. Det er meget individuelt, hvilken mængde hunden kan tåle, og om den overhovedet bliver påvirket, og det afhænger også af hundens størrelse.

Avocado
Indeholder persin, som er giftigt for hunde og kan påvirke både mælkekirtler og hjerte.

Svampe
Mange arter er mindre egnede for hunde, og visse svampe kan være direkte dødelige.

Kaffe, te og energidrikke
Kan påvirke hundens nervesystem, som ikke har godt af at få koffein – heller ikke i form af en læskende energidrik. Te og cola indeholder theobromin, ligesom chokolade.

Blåskimmelost
Blåskimmelost og roquefortost indeholder svampen roquefortin, som er en mykotoksin som hunde er følsomme overfor.

Nødder
Nødder har ofte et meget højt indhold af svampesporer, er ofte meget salte, og kan potentielt sætte sig fast i halsen. Macadamianødder er direkte giftige for hunde.

Salt
Salt binder som kendt væske i kroppen. Derfor kan hund få saltforgiftning, ved indtag af høje doser.

Rå Kartoffel
Umodne, rå og grønne kartofler samt kartoffelplantens grønne blade og kartoffelæblerne indeholder giftstofferne solanin og chaconin. Dette er yderst giftigt for din hund at indtage

Rå tomat
Ligesom kartofler indeholder tomater stoffet solanin, som er giftigt for hunde. Stoffet findes dog primært i tomatplantens grønne dele (stænglen, bladene og de umodne frugter).

Slik, alkohol og tobak
Det siger måske sig selv, men vi har dem alligevel med for en sikkerhedsskyld.