Hvor køber man en hundehvalp ?
Avlen af dit kommende pelsbarn er ret væsentlig, både i forhold til sunde gener, det gode sind og ikke mindst den bedste start på livet. Men hvordan ved man om man har fundet en god avler ? Vi guider dig her igennem de ting du skal se efter, når du vælger avler.
Vi gør opmærksom på at dette blog indlæg er meget generaliserende og det vigtigste er, at du som køber følger din mavefornemmelse.
Steder du kan købe en hundehvalp
Dansk kennelklub
Når du først ved hvilken race eller type hund du er på udkig efter, så kan du begynde at finde den helt rigtig opdrætter. Dansk kennelklub har på deres hjemmeside en liste over avlere til næsten alle racer, som kan kontaktes. Det kan være en rigtig god ide at møde avleren, se stedet der avles og have en generel snak om racen, også før de overhoved har aktuelle hvalpe.
Den blå avis
Et andet sted hvor mange finder deres fremtidige hund er den blå avis. På dba er der typisk tale om stueopdræt, hvilke også kan være en rigtig fin løsning, men man skal her være lidt ekstra opmærksom, så man ikke pludselig står med en hvalp fra en hvalpefabrik eller andet andet dårlig avl.
Får du en hvalp fra en dårlig avler kan det blive rigtig dyrt i dyrlægeregninger, en hård oplevelse og så støtter du de helt forkerte.
Der findes nemlig avlere, som virkelig går op i deres arbejde og ansvar for de hunde de avler, de er meget federe at støtte.
5 ting du skal være opmærksom på
Når du har fundet en avler, om det er en professionel eller en familie med et stueopdræt, så kan du være ekstra opmærksom på disse 5 punkter. Vi gør igen opmærksom på, at disse opmærksomheds punkter er meget generelle og at det ikke nødvendigvis betyder at du taler med en dårlig avler.
Det bedste råd er : følg din mavefornemmelse.
Må du komme på besøg ?
Det er en rigtig god ide at spørge om du må komme og se hvalpene. Mange avlere ønsker at hvalpene er minimum 2 -3 uger før man må komme og se dem af hensyn til den ro som mor og hvalpe skal have. Det er godt hensyn, men det er væsenligt at du må komme og se hvalpene inden de skal hentes. Har du en avler, der ikke ønsker at du skal komme forbi før den dag, hvalpen skal afhentes er det typisk et dårligt tegn. Tak også helst nej til avlere, der tilbyder at aflevere din hvalp inden du har set hvor den kommer fra.
Kan du mærke avleres engagement
Ligegyldigt om du står over for en professionel avler eller du er hjemme i stuen hos en familie, der kun laver et par enkelte kuld på deres familiehund, så er det væsenligt at du kan mærke engagementet hos avleren. De skal brænde for hvalpene, for racen og gøre deres ypperste for, at de sender hvalpene ud med den bedste start. Får du en fornemmelser af, at det bare er en “penge maskine” så er det bedst at holde sig væk – god avl kræver hjerteblod.
Er hvalpene friske, rene og pæne
Ligesom at miljøet hvalpene befinder sig i, skal være rent og pænt, så skal hvalpene også være det. En anden ting du kan være opmærksom på, er om hvalpe er friske efter at have sovet. Der er intet mærkeligt i at komme besøg hos nogle trætte hvalpe, men det kan gøre det svært at vurdere om man står overfor et sundt kuld. Kommer du lige inden hvalpene skal sove kan du, hvis det føles naturligt, vente til hvalpene igen vågner eller komme igen en anden dag for at se om de ellers er friske og sunde.
Dette “punkt” gælder dog kun for hvalpe, der er minimum 5 -6 uger gamle, da det er her fra at man kan forvente aktive hvalpe.
Den sunde avl
Spørg gerne til tankerne omkring avlen. Er der taget røntgen billeder af hundemor og hundefars hofter, albuer m.m. Hvordan er tandstillingen på mor og på hvalpen. Og snak med avler om hvilke kriterier, som de har valgt hanhunden ud fra. En god avler har helt sikkert gjort sig nogle tanker om hvem der skal være far til hvalpene og hvorfor.
Men husk at sund avl er også en hund med en god psyke, så svarere avler at faren til hvalpene bare er en rigtig god hund, så er det helt almindeligt ved stueopdræt.