Gratis fragt over 499,-

30 dages returret

Hurtig levering

0
Indkøbskurv
0,00 DKK

Ideer til at fejre din hunds fødselsdag

For nogen lyder det måske tosset at fejre hundefødselsdag, men ingen fortjener at blive fejret som din hund. Vi har samlet 5 ideer til hvordan du kan fejre din hund, så den får den fedeste dag.

Fødselsdagsmåltid

For mange hunde er vejen til deres hjerte gennem lækker mad. Vi har fundet forslag frem til lækre godbidder, et rigtigt festmåltid og naturligvis fødselsdagstyggeben.

Jeg forkæler min hund med ekstra lugtende/stimulerende tyggesnacks på dens fødselsdag, som jeg måske ikke lige gider have i min lejlighed normalt. Men 1 gang om året skader ikke.

En tur på stranden eller i skoven

Et af de steder jeg kan se lykken i min hunds øjne, er når vi er på stranden eller i skoven – derfor er det en oplagt fødselsdagsudflugt. Vi har lavet et blogindlæg om steder du kan tage ud at bade med din hund. Læs det her:

En social aktivitet

Hvis du kan være lidt ekstra hjemme, så er det helt sikkert allerede fantastisk i din hunds øjne.
Har du en aktiv hund og mulighed for at tage den ud at træne, så vil det for mange også være noget, der gør dagen ekstra fed. Der findes blandt andet en træningsbane i Farum, som man kan leje sig ind på med træner – det hedder Equility Hundehal, og det er klart et besøg værd. Ellers er det bare at fylde godbidsposen godt op, og så ud i parken og hoppe op på bænke, træstammer eller andet sjovt i møder på jeres vej.

Fødselsdagsgave

Det store spørgsmål er, hvad skal din hund have i fødselsdagsgave. Der er mange valgmuligheder.
Du kan gå klassisk til værks, og vælge noget den har brug for såsom et nyt halsbånd eller en lækker hundeseng (også lidt en gave til dig selv). Du kan også gribe det anderledes an og give din hund noget, som den tydeligt forstår er gaven til den – det kunne være en bamse, en bold eller noget lækkert spiseligt.

Hundefødseldagsfest

For nogle hunde er det en sand fest, når der kommer gæster, mens andre stresser, eller på anden måde ikke er bekvemt med mennesker i huset. Det samme gælder andre hunde på matriklen.
En hundefødselsdag for de bedste mennesker i din hunds liv, eller dens bedste hundeven kan også noget, hvis du og din hund kan slappe af i det og hygge med det.