Gratis fragt over 499,-

30 dages returret

Hurtig levering

1
Indkøbskurv
199,00 DKK

Pelspleje til hunde, der skal klippes

Har du en hund der ikke fælder ? Så har du højst sandsynligt en hund uden underuld. Det betyder dog at den skal børstes og langt de fleste hunde af disse racer skal også jævnligt bades og klippes.

Det er typisk racer som:
Puddel, doodle, Bichon havanais, Bichon Frisé, löwchen, coton de tulear og mange flere.

Vi har samlet 3 råd til pelspleje af denne pelstype.

Børst din hund ofte

Der findes et gammelt udtryk om rengøring, der typisk kun præsenteres af lettere irriterende typer med rengøringsvanvid, det lyder: Der skal ikke gøres rent, der skal holdes rent.
Ikke desto mindre så kan det overføres direkte til pelspleje af hunde med denne pelstype.
De skal børstes lidt hele tiden.

Der kommer nemt filtknuder, og hvis du børster ofte, så tager du dem i opløbet.
Er du en af dem, som har givet lidt op på filtknuder i din hunds pels, så frygt ej. Det gode ved hunde med denne pelstype er, at de kan klippes og der sker intet ved blot at klippe knuder af, medmindre du er på vej på udstilling.

Hvor meget skal man egentlig børste så ?

Ingen pels er helt ens, og der vil være variation imellem racerne, men typisk for dem alle er, at børstning er nødvendig mindst 2-3 gange om ugen, hvis pelsen skal holdes knudefri. Når du begynder at kende din hunds pels vil du opdage at den filtrer mere nogle steder – typisk bag øerne eller hvor sele eller halsbånd sidder. Her kan du børste lidt hyppigere.

Et lille fif, brug gerne en hunde balsamspray, der må komme i tørt hår. På den måde gør du pelsen lettere at rede igennem.


Et andet fif er, at købe et rundsyet halsbånd, som ikke slider og laver knuder i pelsen.

Her kan du se børster der passer til denne pelstype.

Bad

Intet kan gøre underværker på din hunds pels, som et bad. Det er vigtigt at du køber hundeshampoo, da PH værdien skal være en anden end til mennesker. Der er heller ingen vej uden om en god hundebalsam. Balsamen blødgøre og gør det nemmere for dig at rede hunden igennem.

Det er en gammel skrøne at man ikke må bade hunde for meget. Det afgørende er, at du bruger en hundeshampoo.

Vi anbefaler denne shampoo og balsam til hunde med fin pels:

Hundefrisør

Det kan være svært at finde en god hundefrisør, som klipper på hundens præmisser. Det er derfor afgørende, at du bruger tid på at finde den rigtige. Får din hund først en dårlig oplevelse kan det være svært at vende den til at komme til frisøren.

Det er dyrt at få klippet sin hund, men det er bare det hele værd, da du undgår filtre, får en hund som pludselig kan se ud af øjnene igen og så sætter der sig ikke lige så meget snavs i din hunds pels efterfølgende.

Hvis du er flittig til at børste din hund, så vil din hundefrisør også have lettere ved at klippe din hund. Derudover vil din hund også være mere fortrolig med at blive rørt i pelsen, hvis du selv er god til at pleje den.

Hvis din hund ikke er glad for at komme til hundefrisøren eller du gerne vil spare pengene, så kan du også give dig i kast selv. Du kan desuden holde pote hår m.m. nede ved hyppigt at tage det værste. Vi har samlet lidt forskellige sakse til hjemmeklipningen her: