Fri fragt i DK over 499,-

30 dages returret

Sender alle hverdage

0
Indkøbskurv
0,00 DKK

Sådan lærer du din hund at slappe af på café

Er du en af dem, der nyder at tage din hund med på cafe, med på jobbet eller måske bare med hjem til venner og familie? Eller lyder det helt usansynligt for din hund?

Jeg har samlet tips til hvordan du kan lære din hund at slappe af når I er på farten:

Sådan træner du øvelsen “Ro på tæppet”

Drømmer du om at nyde en rolig kop kaffe på en café, mens din hund ligger afslappet ved din side? Det kræver træning og en fast rutine, så din hund ved, hvad der forventes af den.

Det skal du bruge:
Et hundetæppe eller en hundetaske (hvis du f.eks. har en lille hund)
Lækre godbidder

En af de mest effektive øvelser til dette er “Ro på tæppet”, “Plads” eller “Kurv”. (brug en kommando som giver mening for dig og din hund)

Start træningen derhjemme i rolige omgivelser. Lad din hund undersøge tæppet og beløn den for blot at vise interesse – snuse, træde på eller sætte sig på tæppet.

Når din hund begynder at ligge sig på tæppet, belønner du den roligt. Øg gradvist tiden, før du giver belønningen, så din hund lærer at blive liggende.

Rejser din hund sig, inden du har givet lov? Sig en rolig men bestemt kommando som “ah ah” og vejled den venligt tilbage på tæppet. Gentag træningen, indtil din hund forstår, at den kun må rejse sig, når du giver signal.

Tag tæppet med på farten

Når din hund har lært at finde ro derhjemme, kan du begynde at tage tæppet med ud – fx på café eller restaurant. Fordi tæppet allerede er et trygt sted, vil din hund lettere kunne slappe af i nye omgivelser.

Sådan træner du ro i hverdagen

Øv på gåturen
Når du er ude at gå tur, så find en bænk og sæt dig et øjeblik. Træn ro ved at sidde stille, uden at der skal ske noget. Hvis du allerede har trænet “ro på tæppet” derhjemme, kan du tage tæppet med, så din hund genkender signalet.

Tag den tid, det tager
Bliv siddende, indtil din hund accepterer, at I bare sidder. Når den slapper af, roser du den roligt, og så kan I gå videre. Dette lærer hunden, at det kan betale sig at finde ro.

Held og lykke.

Psst det her er favoritgodbidderne hos min hund